Buketter​

Når du modtager en buket fra os, er der nogle gode råd du kan følge for at få længst mulig glæde af buketten. Inden vi sender buketter ud af døren, har vi sørget for at alle stilke er skråsnittet, derfor skal du blot sætte den i vand i en ren vase med frisk vand. Er der et lille brev med næringspulver til snitblomster med, skal dette i vandet inden du sætter blomsterne i vasen. 

Du får yderligere glæde  af dine buketter, hvis du skifter vandet hver dag og evt. giver stilkene en nyt skråsnit hver anden dag. Visse blomster, som f. eks. roser, solsikker syrener og lignende, der har en "træagtig" stilk, har tit luft i stilkene, hvilket gør at vandet ikke kan komme helt op til hovederne, resultatet er at de hænger, hvis du sætter blomsterne i varmt vand, ca. 40 grader, kan det presse luften af stilkene.

Blomster som stammer fra løg- eller knoldplanter, blandt andet tulipaner, liljer og iris, skal derimod sættes i koldt og ikke for meget vand, kun ca. 5 cm. da for meget vand vil få blomsterne til at vokse meget​

Rikkes Blomsterhus

Vordingborgvej 108, 4681 Herfølge

Telefon: 56 27 57 25

E-mail: rikke@polski.dk